Menu

Musik & Teaterhuset

Sønderjyllandshallen

Sønderjyllands Symfoniorkester
Griegs klaverkoncert

Griegs klaverkoncert er en af de største. I begyndelsen anes pauken, og klaveret kommer majestætisk ind, efterfulgt af en blid melodi. Fra begyndelsen er alle forført, og var det fra første gang koncerten blev spillet.

Hvis man var til den første opførelse af Beethovens Eroica i 1805, var man til en revolutionerende, musikhistorisk begivenhed. Symfonien sprængte rammerne. Den er begyndelsen på Beethovens heroiske periode, hvor musikken er præget af ideen om menneskets, heltens, kamp for frihed. Fra 1. sats frembrusen over eftertænksomhed i 2. sats sørgemarch og 3. sats energi, til finalen, der ikke er banalt triumferende, men underfundig og overraskende. Selv i dag, hvor symfonien er hørt et utal af gange, kan den blæse én bagover, og står som en af de største symfonier overhovedet. Kuhlau kendte Beethoven og dirigerede hans værker i København. Desuden rejste han to gange til Wien, hvor han besøgte ham. Musikken til skuespillet William Shakespeare og til Elverhøj er komponeret derefter – af en tyskfødt dansk komponist, inspireret af en revolutionær komponist.

🕒 Ca. 1 time og 50 min. med pause

Program:
F. Kuhlau: William Shakespeare Overture
E. Grieg: Klaverkoncert
L. v. Beethoven: Symfoni nr. 3 (Eroica)

Dirigent:
Isabele Jankauskaite

Solist:
Alexandra Dariescu, klaver

TILBAGE Torsdag den 20. februar 2025 - kl. 19.00
Billetsalg: Sønderjyllands Symfoniorkester
 Sønderjyllands Symfoniorkester  Bestil bord til buffet