Menu

Musik & Teaterhuset

Sønderjyllandshallen

Fru Dingenots jul
Louise Schouw Teater

Drillenissen Elvira er en lille ballademager med stor kærlighed for at drille. Efter en sommer på drillenisseskolen er hun nu klar til at påtage sig sine allerførste opgaver som ægte drillenisse. Hendes mål? At smelte smørklatter og sprede juleglæde med et glimt i øjet.

Mød Fru Dingenot, en ensom dame omgivet af et hjem fyldt med nipsting. Alt er nøje arrangeret, og hun bryder sig ikke om forandringer, eller at andre rører ved hendes ejendele. Ingen julepynt pryder hendes hjem, da hun ikke har nogen at fejre jul med. Nissefar beslutter at sende Elvira på sin allerførste julemission for at bringe glæde, grin og julehygge ind i Fru Dingenots liv.

Så begynder det! I snefnuggenes dans træder Elvira ind i Fru Dingenots hjem om morgenen, og drillefesten går i gang. Elvira udfolder alle sine drillenisse-tricks, og Fru Dingenot bliver rundtosset af al balladen. Vil de to blive gode venner? Vil julen endelig finde vej til Fru Dingenots hjem?

Oplev denne drilagtige og eventyrlige forestilling for hele familien, fyldt med dejlige sange, sjov og ægte julehygge. Lad Drillenissen Elvira og Fru Dingenot tage dig med på en hjertevarm rejse gennem julemagi og venskab.

ALDER
3-100 år

PRIS
75 kr. plus gebyr

Unummererede pladser

PRODUCENT Louise Schouw Teater
MEDVIRKENDE Nina Christrup og Sandra Bothmann
MANUSKRIPT OG ISCENESÆTTELSE Nina Christrup & Louise Schouw
KOMPONIST Lars Fjeldmose
KOREOGRAF Susanne Breuning

TILBAGE Torsdag den 12. december 2024 - kl. 17.00
Billetsalg: TeaterSyd Portalen
 TeaterSyd Portalen  Bestil bord til buffet