Menu

Musik & Teaterhuset

Sønderjyllandshallen

Aktivisterne
Teatergrad

Året er 2024. Et band er samlet for at gøre en forskel. De vil være bandet, som får dig op af sofaen og ind i kampen mod verdens elendighed: Klimakrise, økonomisk krise, ligestillingskamp, demokratisk underskud og så videre, så langt tankerne rækker. De vil skabe musik som vækker aktivisme og forandring – når nu politikerne har givet op eller vist sig som en del af problemet.

Bandet tager publikum med på en tour de force gennem de seneste 60 års aktivisme i musik og billeder. De følger i de aktivistiske helte og heltinders fodspor. For på egen krop at prøve at forstå, hvad der kunne få helt almindelige mennesker til at tilsidesætte sig selv for en større sag – og hvorfor det er så ulidelig svært i dag.

Sammen med bl.a. John Lennon, Natasja, Tracy Chapman, Beyoncé, Grieg og Annisette spørger bandet sig selv og os: Er det stadig aktivisme at drømme sig til en bedre verden fra en alt for stor dobbeltseng? Er alle BZ´erne druknet i friværdi og Barolo? Kan man overhovedet forsvare at kalde Anders Breivik for aktivist? Kan det virkelig være rigtigt, at det er en 17-årig skolepige som skal redde vores klode? Hvornår bliver aktivisme til civil ulydighed og terror, og hvilke personlige ofre er vi villige til at gøre?

Bandet er bare ikke i tvivl – verden kalder på handling, og vi skal op af sofaen og ind i kampen!

MEDVIRKENDE
Rolf Hansen
Christine Worre Kann
Marie Louise von Bülow + 1

INSTRUKTØR
Leiv Arne Kjøllmoen

DRAMATIKER
Julie Petrine Glargaard

SCENOGRAF
Sir Grand Lear / Nikolaj Heiselberg Trap

IDÉ OG KONCEPT
Teatergrad

PRIS
160 kr. plus gebyr
Unummererede pladser

TILBAGE Tirsdag den 23. januar 2024 - kl. 19.30
Billetsalg: TeaterSyd Portalen
 TeaterSyd Portalen  Bestil bord til buffet