Menu

Musik & Teaterhuset

Sønderjyllandshallen

Julekoncert med Jomfru Fanny Bigband


Nu er der julekoncert igen med Jomfru Fanny Bigband

Så skal der igen lyde dejlige harmoniske swingtoner og julemusik, når Jomfru Fanny Bigband holder julekoncert i Sønderjyllandshallen mandag den 6. december. Den lange periode med nedlukninger og en endeløs stribe af aflyste arrangementer er nu historie, og vi kan igen se frem til at hygge med hinanden over god musik.

Efteråret har budt på et særligt møde med ”den dansende dirigent” Torben Sminge, hvor orkesteret indøvede nogle fine, men meget svære numre over en weekend. Sminge er til dagligt leder af det professionelle TipToe BigBand, så det var noget af en kapacitet, der stod foran Jomfru Fanny Bigband, for at få de svære numre ind under huden.

Til julekoncerten spiller bandet selvfølgelig nogle af disse numre.

Aftenens solist er Sissel Kammeyer, som ofte før har stået i front og givet bigbandet det helt rigtige udtryk. Hun er vendt tilbage til det sønderjyske og det sætter bandet stor pris på. Det bliver skønt at høre Sissels dejlige stemme og fantastiske fortolkninger af evergreens, mon ikke også i et enkelt julenummer, hvem ved?

Som vanligt er der også i efteråret koncerter, hvor Jomfru Fanny Bigband besøger sønderjyske musikskoler, så eleverne får mulighed for at spille med, eller endda synge foran publikum. Dette arbejde er vigtigt for Jomfru Fanny Bigband, da der også skal nye til med tiden. Og den skal komme fra ungdommen.

Koncerten styres og dirigeres af Jack Lawrence, som i flere år har været med til at gøre Bigbandet til et af de bedste amatørbigbands i landsdelen.

Koncerten afholdes i Sønderjyllandshallens foyer, mandag den 6. december kl. 20.00.

Entre: 100,-, Studerende 50,- mod forevisning af studiekort.

TILBAGE Mandag den 6. december 2021 - kl. 20.00
Billetsalg: Entrè ved indgangen
   Bestil bord til buffet