Menu

Musik & Teaterhuset

Sønderjyllandshallen

Koncert
Nordschleswigschen Musikvereinigungs

I år står Antonín Dvořáks værk Stabat Mater på programmet for de ca. 120 sangere i Nordschleswigschen Musikvereinigungs kor under ledelse af Susanne Leona Heigold.

Nordslesvigs største oratoriekor ledsages af sopranen Anna Maria Wierød og 3 sangere hentet fra Østrig: Cornelia Sonnleithner (Alt), Matthias Spielvogel (Tenor) og Roland Faust (Bas) samt et stort orkester bestående af musikere fra Grænselandet, København og Hamborg.

Dvořák skrev Stabat Mater efter flere skæbnesvangre hændelser.
Den 19. december 1875 døde hans datter Josefa kort efter fødslen.
I sensommeren 1877 døde indenfor få dage hans 11 måneder gamle datter Ruzena og hans 3 årige søn Otakar.

Disse begivenheder efterlod Dvořák og hans kone barnløse.
I sorg over sine døde børn påbegyndte han arbejdet med Stabat Mater, som skildrer Jomfru Marias smerte, mens hun står ved korsets fod.
Han fuldendte sin Stabat Mater samme år.
Værket svinger mellem sorg og trøst - med vidunderlige romantiske og dramatiske bevægelser og melodiøse linier, som undertiden, på trods af sorgen, næsten lokker tilhøreren til at gynge og synge med.

Koncerten er støttet af Bund Deutscher Nordschleswiger

Billetter ved indgangen: Kr. 150,-, Elever og studerende: fri entré

TILBAGE Lørdag den 27. oktober 2018 - kl. 16.00
Billetsalg: Entrè ved indgangen
   Bestil bord til buffet