Menu

Musik & Teaterhuset

Sønderjyllandshallen

Martin Brygmann med Band & DUO


Martin Brygmanns første solo album er produceret i et samarbejde mellem ham selv og den svenske arrangør Pål Svenre Musikken er indspillet fra grunden i det legendariske Atlantis Studio i Stockholm hvor ABBA i sin tid indspillede deres seks første albums. Udover hit-brødrene Ulf og Henrik Jansson har den 6 dobbelte amerikanske Grammy-vinder Vince Mendoza arrangeret strygerne til tre af albummets tolv sange og han tog oven i købet turen fra L.A. til Konservatoriets Koncertsal i København, hvor han dirigerede Danmarks Underholdningsorkester.

BATES DELIGHT er et projekt drevet af kunstnerisk frihed, dygtighed, kærlighed til musik og ikke mindst - alle de medvirkendes vidunderlige skaberglæde.

I forbindelse med udgivelsen af sit første solo album BATES DELIGHT tager Martin Brygmann på turné med Danmarks Underholdningsorkester samt albummets rytmegruppe fra Stockholm.

Udover sange fra det nye album BATES DELIGHT vil koncert-repertoiret bestå af nye arrangementer af Martin Brygmanns mange hits: Vent på Mig, En Kort en lang, Ud i Det blå, Jeg er for kendt og mange flere kendinge.

Martin Brygmann binder aftenen sammen med historier om hvad der drev ham, anekdoter og fortællinger om sangenes tilblivelse.

Med på turneen er udover Martin Brygmann
Pål Svenre (keys,perc. and backing vocals)
Jesper Nordenström (keys)
Henrik Janson (guitar)
Tobias Gabrielson (bass)
Ricard Hux Nettermalm (drums)
Ole Kibsgaard (perc. backing vocals mm)

Danmarks Underholdningsorkester havde været en stærk dansk kulturinstitution i 75 år, da Danmarks Radio pga. sparekrav valgte at lukke orkestret. Der lød et ramaskrig i befolkningen! Heldigvis fandt stærke kræfter i dansk musikliv og dansk erhvervsliv sammen om, at orkestret kunne fortsætte i privat regi. Orkesteret er kendt for sit enestående kunstneriske niveau og som et af de få orkestre i Europa, der bygger bro mellem den klassiske og den rytmiske musik.

Arrangør: Blix Management

TILBAGE Søndag den 4. marts 2018 - kl. 16.00
Billetsalg: Sønderjyllandshallens Portal
 Sønderjyllandshallens Portal  Bestil bord til buffet